Saltholm er så vidt jeg ved Danmarks fladeste ø. Den ligger i Øresund mellem København og Malmö, og jeg har set den fra toget hver dag gennem flere år, mens jeg boede i Malmö og gik i skole i København.
Den har altid draget mig med sin ødemarksstemning, og den har altid ligget og luret som et sted jeg før eller siden måtte besøge og fotografere.
Der bor kun ganske få mennesker på Saltholm og der er kun en måde at kommer derud på hvis ikke man selv har en båd. Rejsen over til øen foregår med en lille postbåd der sejler til øen fra Kastrup havn et par gange om ugen. Den henter og bringer post og lign. til øens få beboere, men tager også efter forudgående aftale passagerer med for 100 kr.
Den dag jeg var med havde vi foruden post en kasse købmandsvarere med over til øen. På vej tilbage skulle vi have en død ko med. Den havde ligget død på øen i en uges tid og blev fragtet ned til både i grabben på en traktor. Bondemanden og færgemanden lossede den med stort besvær ned i både ved hjælp af grabben på traktoren og en kraftig jernkæde. Den fyldte hele bagenden på den lille båd hvor jeg også sad og nød lugten af rådden kød og saltvand - en bizar blanding.
Alle de gange hvor jeg har siddet i toget på Øresundsbroen og kigget ned på Saltholm, har jeg forestillet mig hvordan jeg raskt traskede ud over de flade øde græssletter. Men hvad der på kilometers afstand så ud til at være plan, fast græsslette viste sig, da jeg kom i land på øen, at være næsten ufremkommelige sumpområder der strækker sig over det meste af øen.
Jeg havde egentlig tænkt mig at gå fra den ene ende af øen til den anden, men det viste sig at være helt udelukket og det endte med at jeg måtte holde mig i et begrænset område i den nordlige ende af øen. Færgemanden fortalte mig på hjemturen at selv for de mest lokalkendte ville det tage minimum 8 timer at gå fra den ene ende af øen til den anden hvis ikke man brugte de få veje og stier der er.
Billederne er taget med Kodak E100 GX dia film. Filmen er krydsfremkaldt for at forstærke den stemning jeg gerne ville have frem i billederne - storheden, tomheden, melankolien og det stormomsuste øde land.
