Friday, May 23, 2008

Familie Album 4


Det her billede af min far som lille må stamme fra Kiel i Tyskland hvor han var født.
Jeg ved ikke præcis hvor gammel han er på billedet, men da han var født i 1914 kunned det godt stamme fra midt under Første Verdenskrig.

Umiddelbart ligner det en scene fra en strand, men man skal ikke kigge længe på billedet før det går op for en at det er et studiefoto. Et tæppe gør det ud fra sand og skyerne i baggrunden er sikkert malet.

Sidenhen skulle denne lille dreng mod sin vilje komme til at kæmpe for Hitler i slaget om Stalingrad i 1942-43. Det er i sig selv en spændende historie som jeg vil skrive nærmere om senere.

Familie Album 3



Her ses to billeder fra Hjelm Kobbel på Møn, hvor jeg boede i min barndom og starten af teenageårene.

På det ene billede ses vores gård fra oven.
Inden på gårdspladsen kan ses den græsfirkant min far lavede, fordi vi åbenbart ikke gad sidde omme i haven om sommeren. Jeg kan huske den lå som en underlig tør og lidt gold ø midt i et hav af småsten på størrelse med nødder.

På det andet billede ses græspletten i brug en sommerdag. Nærmeste familie er min mor med solbrillerne. Ved siden af hende min storesøster Kirsten i en flot malkepigekjole.
Med kasket ses min far.

Bræk


Øreprop slugt af hund og derefter opbrækket i sofa

Thursday, May 01, 2008

Dukkevask


Fandt disse dukker hængt til tørre i en skummel Portugesisk landsby oppe i bjergene lidt uden for Lissabon.
Da jeg cyklede ind i landsbyen i den værste stillestående middagshede, kiggede alle efter mig med hvad der forekom at være fjendtlige blikke. Og ved hvert hus var der udmagrede hunde der stod tøjret på den støvede, hårdttrampede jord. Tørstige og lænkede med alt for tykke kæder til armstykke jernsspyd.

Siv studie


Et studie i vertikale og horisontale linier
Ingen dybere filosofiske overvejelser om det i øvrigt.

Familie Album 2




Min smukke dejlige kæreste, som jeg nu har været kæreste med så længe, at begyndelsen næsten fortaber sig i fortidens tåger.

Og vores dejlige datter Carmen som vi snart har haft i 4 måneder.